Forlystelser og aktiv ferie

LEGOLAND

30 minutters kørsel fra hytterne i Helle Aktivitetshotel ligger børnenes hovedstad, Billund. Det er i Billund at legetøjsfabrikanten LEGO har sit hovedsæde og også her du finder LEGOLAND.  

LEGOLAND er altid et besøg værd, da der hvert år kommer nye aktiviteter eller temaer til og i løbet af sæsonen er der forskellige koncerter og andre events i parken. 

Læs mere om LEGOLAND på www.legoland.dk 

Billede: @LEGOLAND 2023

LEGO House

LEGO® House, ”Home of the Brick” er et stort oplevelseshus i LEGO klodsens hjemby, Billund.

Det 12.000 m2 store hus ligger helt centralt i Billund by og er fyldt med 25 millioner LEGO klodser og er fuld af oplevelser for legebørn og voksne i alle aldre. 

Du kan også besøge det spændende historiske LEGO-museum i kælderen og få en legende, interaktiv madoplevelse i restauranten. 

Se mere på www.legohouse.com 

Givskud Zoo

I den lille by Givskud, 45 minutters kørsel fra hytterne i Helle Aktivitetshotel, ligger en af Danmarks mest besøgte zoologiske haver. Givskud Zoo er kendt for, at man kommer meget tæt på dyrene. Du kan køre rundt på savannen i din egen bil og andre steder gå rundt og se de mange spændende dyr. 

Besøg Givskud Zoo’s hjemmeside her 

Masser af aktiviteter

Inden for 45 minutters kørsel er der et væld af andre aktivitetsmuligheder for dig, der vil underholdes og aktiveres.  

Om du er til gocart-ræs, padelspil, forlystelseparker eller badeland, så finder du det hele i umiddelbar nærhed til hytterne i Helle Aktivitetshotel.  

Spørg gerne forud for din booking, hvis du har særlige ønsker eller spørg os i receptionen under dit ophold.